Brøndby-fans synger homofobisk Fischer-sang i Farum
Efter den uafgjorte kamp mod FC Nordsjælland sang Brøndby-fans en homofobisk sang mod Viktor Fischer.
Søndag kom FC København-stjernen Viktor Fischer i fokus, da han efter kampen mod OB brokkede sig over, at OB-fans undervejs i kampen var kommet med homofobiske tilråb mod ham.
Sagen blev dagsordensættende mandag, da flere aktører fordømte denne opførsel fra tilskuerrækkerne.
Mandag aften kom en gruppe Brøndby-fans så med deres indspark til debatten efter Brøndbys superligakamp på udebane mod FC Nordsjælland.
Efter kampen sang en gruppe fans sangen "Fischer, han er gay", hvilket oversat til dansk betyder, "Fischer, han er bøsse".
Det er blevet opsnappet af TV3's kameraer efter opgøret i Farum.
Brøndby tørner i den næste kamp sammen med netop FCK på hjemmebane på søndag.
Det er kutyme, at Brøndbys fans, straks når den sidste kamp inden et FCK-møde er forbi, "varmer op" til kampen mod ærkerivalen med sange rettet mod FCK, og det skete altså med en homofobisk én af slagsen mandag aften.
Forinden havde Brøndby spillet 1-1 mod FC Nordsjælland efter en sen udligning.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned