Brøndby-fans truer med at blive væk fra derby mod FCK
Brøndby-fans truer med at blive væk fra derbyet mod FC København 19. februar. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Det trækker op til Brøndby-fravær i derbyet i Parken mod FC København 19. februar.
Storkampen i Superligaen 19. februar mellem topholdene FC København og Brøndby risikerer igen at blive afviklet uden blågule flag i stemningshavet på tribunerne.
Brøndbys fans truer således med at blive væk fra Parken.
- Som det ser ud lige nu, boykotter vi, siger næstformand i Brøndby Support Sarah Agerklint til BT.
Hun og fansene er utilfredse med, at Brøndby kun har fået tildelt 1400 billetter, og at udeholdets fans er flyttet fra A-tribunen til et langt, men smalt afsnit på D-tribunen. De er også blevet underlagt restriktioner i forhold til tifos.
Det gør det alt i alt svært at skabe stemning, argumenterer næstformanden.
FCK siger til BT, at forholdsreglerne er taget af sikkerhedsmæssige hensyn.
Grænsen på 1400 gæstende Brøndby-fans blev indført, efter Brøndby-fans i en pokalsemifinale sidste år havde lavet stor ballade i Parken ved blandt andet at kaste med genstande og kravle op på spillertunnelen.
Men allerede før pokalkampen var de to klubber havnet i en strid om antallet af tildelte pladser til det gæstende hold.
Brøndby havde begrænset FC Københavns udebaneafsnit til kommende indbyrdes kampe på Brøndby Stadion, og FCK valgte så at gøre det samme, og Brøndby blev blot tildelt 1903 billetter til pokalkampen.
Efter pokalkampen boykottede Brøndby-fans et derby i Parken, hvor gæsterne blev tilbudt 1400 billetter (plus 503 billetter til et familieafsnit).
Endnu en boykot er nu under opsejling.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker