Når fodboldklubben Brøndby fra 2011 skal have en ny hovedsponsor efter Jesper Nielsen og Kasi Group, bliver det sponsoraftale i en helt anden økonomisk målestok. Det vurderer Reinholdt Schultz, der er direktør og partner i rådgivningsfirmaet Mannov.
- Der kommer aldrig en ny Jesper Nielsen, og det er udelukket, at de finder noget i samme størrelsesorden. Jesper Nielsen er den danske version af det, man ser i engelsk fodbold, hvor unge arabiske prinser køber sig ind i topklubberne og på kort tid skaber et storhold, så de kan sidde som konger på stadion, siger Reinholdt Schulz, der dog også kan se en stor fordel i, at Brøndy ikke længere skal bokse med Jesper Nielsen.
- Udfordringen for Brøndby har været, at klubben på den ene side er økonomisk afhængig af ham og på den anden side, at han ikke ved en skid om fodbold. Det er blevet amatørens paradis. På langt sigt - når han ikke er der længere - vil det gøre det nemmere for Brøndby at være tro mod egne værdier. Dem har han udfordret, lyder vurderingen.
Brøndby mister dog ikke en masse penge fra den ene dag til den anden - faktisk tværtimod. Ifølge Brøndby har klubben aftalt en kompensation med Kasi Group, og derfor opjusterer Brøndby forventningerne til det igangværende regnskabsår med 35 millioner kroner - fra et underskud på 30 millioner til et overskud på 2-5 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker