Brøndby får svær vej til europæisk gruppespil
Hertha Berlin står til at blive næste modstander for Brøndby på vejen mod gruppespillet i Europa League.
Fodboldklubben Brøndby kan se frem til to vanskelige opgør mod den tyske bundesligaklub Hertha Berlin i en eventuel tredje kvalifikationsrunde i Europa League.
Først skal Brøndby dog lige gøre arbejdet færdigt mod skotske Hibernian. Den første kamp i Skotland vandt Brøndby med 1-0. Der er returkamp på Brøndby Stadion på torsdag.
Hertha Berlin var den værst tænkelige modstander af de muligheder, som Brøndby kunne ramle ind i ved lodtrækningen i schweiziske Nyon fredag eftermiddag.
Dermed kan Brøndbys tyske cheftræner, Alexander Zorniger, udnytte, at han kender lidt til modstanderen fra tiden i Bundesligaen, hvor han var træner for Stuttgart.
Brøndby mødte også Hertha Berlin i Europa League-kvalifikationen i august 2009, hvor holdet fra Vestegnen vandt den første kamp 2-1 og var foran med 1-0 i Berlin, inden tyskerne scorede tre mål i træk og gik samlet videre.
Denne gang skal det første opgør spilles i Berlin torsdag 27. juli, mens der er returopgør på Brøndby Stadion ugen efter.
Lidt bedre lodtrækning end Brøndby fik Sønderjyske, som står til at møde enten serbiske Partizan eller polske Zaglebie Lubin i en eventuel tredje kvalifikationsrunde i Europa League.
Det kræver dog en samlet sejr over norske Strømsgodset, som torsdag aften blev besejret med 2-1 i det første opgør i Haderslev.
FC Midtjylland var i modsætning til Sønderjyske og Brøndby seedet til tredje kvalifikationsrunde i Europa League og skal enten møde ungarske Videoton eller serbiske Cukaricki.
FCM vandt torsdag aften 3-0 på hjemmebane over Vaduz i anden runde, så det burde være en formsag at gå samlet videre.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker