Spillere og træneren i Brøndby er ikke i tvivl om, at AaB?s målmand brugte ulovlige midler til at forhindre Mikkel Thygesen i at score sit andet mål i sæsonåbningen, der endte 2-2 på Brøndby Stadion.
- Målmanden kommer for sent. Jeg har en nærkamp med forsvaret, som jeg kommer igennem. Jeg kommer også forbi målmanden til en helt fri position, hvor jeg bare skal prikke bolden ind, og så kanter han mig, siger Mikkel Thygesen.
Episoden fandt sted få minutter inde i anden halvleg.
Også hjemmeholdets træner føler sig snydt.
- Der er klart straffe. Målmanden hægter ham tydeligt, siger Henrik Jensen.
Den udlægning er kampens dommer langt fra enig i.
- Thygesen kommer godt igennem med to-tre mand omkring sig, men han mister balancen, og til sidst går han kun efter at få kontakten med målmanden, siger Claus Bo Larsen.
Dommeren afviser, at den nybagte Brøndby-angriber var kommet på kant af målmanden, da sammenstødet fandt sted.
- Han har målmanden foran sig og vælger at kaste sig lige ind i ham. Hvor skulle målmanden ellers så gøre af sig selv? Nej, der er ikke straffe i den situation, siger dommeren.
Ifølge Thygesen ville et dømt straffespark have afgjort kampen.
- Havde vi fået det straffespark og været kommet foran 2-0, havde kampen været lukket, mener han.
AaB?s superligadebuterende målmand Nicolai Larsen vil ikke kommentere, hvordan han oplevede sammenstødet med Brøndby-spilleren.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde