Brøndby forlænger med hovedsponsor
Brøndby IFs Daniel Agger. Foto: Jens Dresling/POLFOTO/arkiv
Jens Dresling/POLFOTO/arkiv
Bookmakeren Bet25 fortsætter som Brøndbys hovedsponsor frem til sommeren 2017.
Fodboldklubben Brøndby og bookmakeren Bet25 fortsætter samarbejdet omkring et hovedsponsorat frem til 30. juni 2017.
Det meddeler superliga-klubben i en fondsbørsmeddelelse.
Allerede for et par uger siden meddelte Brøndby, at Bet25 ønskede at forlænge samarbejdet, og nu er de sidste detaljer faldet på plads.
Den hidtidige etårige aftale blev indgået i sommeren 2014, men der var indskrevet en option i aftalen, så den kunne forlænges. Det er den option, Bet25 har benyttet sig af.
Aktiemajoriteten i Bet25 ejes af telekoncernen TDC, og begge virksomheder er aktive i forbindelse med samarbejdet med Brøndby.
TDC står bag wifi på Brøndby Stadion, ligesom kampe med Brøndby har været streamet på Bet25's hjemmeside.
De præcise økonomiske forudsætninger for partnerskabet har ingen af parterne ønsket at oplyse.
Da Brøndby fremlagde sit regnskab for årets første ni måneder i november, havde klubben et underskud før skat på 139,7 millioner kroner.
Brøndby overvintrer på Superligaens fjerdeplads.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker