Brøndby forlænger med teenageback
Fodboldklubben Brøndby har forlænget kontrakten med Frederik Holst.
Højrebacken har fået en ny kontrakt, der løber frem til sommeren 2017.
- Frederik har det, der med en kliché hedder den rette dna. Det kan man simpelthen ikke købe for penge. Han er prototypen på det, vi gerne vil: Finde talenter, bygge dem op og udvikle dem, siger sportschef Per Rud til Brøndbys hjemmeside.
19-årige Frederik Holst fik debut for Brøndby i maj sidste år.
Han ser frem til at fortsætte i klubben, der har vundet tre kampe i træk i Superligaen.
- Træningen i klubben er rigtig god og intens, og konkurrencen er hård, så man udvikler sig meget af at træne med.
- Jeg ved godt, at jeg stadig har ting, jeg skal arbejde med. Noget af det kan jeg komme efter ved at selvtræne. Og så skal jeg have nogle flere muskler. Jeg synes ikke, at jeg er nem at flytte, men jeg skal have noget mere vægt bag i nærkampene, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker