Brøndby-formand: Feriepengesag har skadet vores image
Foto: Liselotte Sabroe /Scanpix
Liselotte Sabroe /Scanpix
Fronterne har været trukket hårdt op mellem Spillerforeningen og Brøndby IF i feriepengesagen.
Men tirsdag var der fred og fordragelighed, da de to parter præsenterede det forlig, der betyder, at klubben betaler yderligere 29,4 millioner kroner i sagen, der dermed er afsluttet for Brøndbys vedkommende.
Brøndbys bestyrelsesformand Aldo Petersen har da også siden sin tiltræden erklæret, at man var villig til at betale Spillerforeningen det, som klubben skylder.
- Når man ser på kendelsen fra Fodboldens Voldgiftsret, så var den ret klar, og vi havde ingen forventning om, at de resterende sager kunne få et andet udfald.
- Derfor vurderede vi juridisk og forretningsmæssigt, at det var bedst for Brøndby at få endt sagen. Rentetaxametret kørte jo også hele tiden, siger Aldo Petersen.
Han håber, at Brøndby får et andet billede i offentligheden efter en lang proces, hvor klubben har været i fokus for de forkerte ting.
- Vi ser det her som starten på at få rettet op på Brøndbys image som en klub, der ikke kan betale, siger Aldo Petersen.
Brøndby havde allerede hensat de nødvendige millioner til at få afsluttet feriepengesagen i sit regnskab. Derfor har forliget heller ikke nogen indflydelse på klubbens forventning til resultatet for indeværende regnskabsår.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned