Brøndby forsøger at få Bernburg i gang i Italien
Brøndby-angriberen Martin Bernburg har næsten været skadet i tre år, men nu skal det være slut.
Brøndby forsøger at få gang i 27-årige Bernburg igen i Italien, hvor angriberen er sendt på et 12 ugers intensivt træningsforløb på en idrætsklinik.
- Vi har været interesserede i at søge andre behandlingsformer i forhold til Martins springerknæ, som desværre fortsat volder ham problemer.
- På klinikken i Italien behandler de den skade på en anden måde, hvilket for andre atleter har haft positiv effekt, siger Brøndbys læge Eilif Larsen til klubbens hjemmeside.
- Nu får Martin en lang, intensiv periode med fuld fokus på en anden form for genoptræning, og vi håber, at det vil have en positiv virkning på hans skade.
- Hvis alt går vel, vil Martin være tilbage og fysisk klar igen om cirka tre måneder, siger Eilif Larsen.
Martin Bernburg skiftede til Brøndby fra FC Nordsjælland i sommeren 2009 efter flere gode sæsoner i Farum-klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned