Brøndby forstærker sig med belgisk forsvarsspiller
Jordi Vanlerberghe skifter KV Mechelen ud med Brøndby IF og får kontrakt frem til sommeren 2027. (Arkivfoto). Foto: Jasper Jacobs/Ritzau Scanpix
Belgiske Jordi Vanlerberghe skifter fra KV Mechelen til Brøndby IF og får kontrakt til sommeren 2027.
Brøndby har købt belgiske Jordi Vanlerberghe i KV Mechelen.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Vanlerberghe, der både kan spille i midterforsvaret og som defensiv midtbanespiller, får kontrakt i Brøndby indtil sommeren 2027.
Vanlerberghe har spillet hele sin karriere i hjemlandet, hvor han ud over Mechelen har spillet i Club Brugge og KV Oostende.
Derfor glæder belgieren sig til et udenlandseventyr.
- Først og fremmest er jeg utrolig glad for at skifte til Brøndby IF, som er en af landets største klubber og har en fantastisk fanbase.
- Efter en hel karriere hjemme i Belgien er det mit første skifte udenlands, så derfor har det også været ekstra vigtigt for mig, at jeg følte, at det var det rigtige.
Også fodbolddirektøren i Brøndby, Carsten V. Jensen, er glad for tilføjelsen af belgieren.
- I Jordi får vi en fodboldspiller i sin bedste fodboldalder og som kommer til Brøndby IF med et stort ønske om at konkurrere og byde sig til. Jordi er stærk i defensiven, og han kan sætte spillet fremad i banen.
- Vi har gennem hele forløbet fornemmet et stort ønske fra hans side om at tilslutte sig Brøndby IF og det stærke kollektiv, vi har, og vi ser frem til at se ham bidrage med sin erfaring og kvaliteter på banen, siger han.
Vanlerberghe får nummer 30 i Brøndby og har første træning mandag.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet