Men mens midterforsvarer Daniel Stenderup to gange gentager, at "det er svært at sige, hvad der er skyld i det", gør højre back Anders Randrup et forsøg efter 1-3 imod FCK, 1-1 mod HB Køge og søndagens 0-2-nederlag til AC Horsens.
- FCK var lidt en kamp for sig selv, og HB Køge var et kollektivt sammenbrud. Og jeg synes, at vi i den her kamp spiller fint og styrer store dele af kampen. Og burde vel også have scoret et par mål. Så det er bare ærgerligt, synes jeg, siger Anders Randrup.
Træner Auri Skarbalius mente efter kampen mod AC Horsens, at hans modstandere havde en større tænding på den sidste del af banen, men han kigger ikke på formbarometre.
- Sådan kigger jeg ikke på det. Det er jer, der gør det. Jeg kigger altid fra kamp til kamp. Det vigtigste var jo, at vi efter den indsats vi leverede mod HB Køge, viste, at vi kan fighte, vi kan spille fodbold, vi kan komme til chancer. Men vi mangler skarphed i begge felter, siger Auri Skarbalius.
Han er dog ikke blind for, at Brøndby ikke har haft den bedste måned i april.
- Vi er jo i en mindre god periode, men det vigtigste for os er at søge point og marginalerne, men samtidig med at spillet skal blive bedre. Og det er det, der sker i dag.
- Vi spiller noget af det bedste - især i første halvleg - men taber alligevel, siger Auri Skarbalius.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker