Brøndby-forsvarer tilbage i træning efter tvivl om skade
Benedikt Röcker har ikke været en del af truppen til Brøndbys seneste tre kampe. Foto: Anders Kjærbye/arkiv/Ritzau Scanpix
Anders Kjærbye/arkiv/Ritzau Scanpix
Benedikt Röcker er tilbage på træningsbanen efter at være blevet undersøgt for en mulig hjernerystelse.
En sæsonstart fyldt med tvivl ser ud til at være overstået for Brøndbys midterforsvarer Benedikt Röcker.
Tyskeren er fredag tilbage på træningsbanen efter at være blevet undersøgt af to tyske speciallæger, for at finde ud af om han var blevet ramt af en forsinket reaktion på en eventuel hjernerystelse.
Det er dog ikke tilfældet. I stedet står det nu klart, at årsagen til symptomerne har været relateret til tre blokerede hvirvler i den øvre rygregion.
Röcker har derfor fået grønt lys til at træne og spille med igen.
Det skriver Brøndby på sin hjemmeside.
- Det er virkelig dejligt at have fået en afklaring. Som forsvarsspiller er man involveret i rigtig mange hårde dueller i løbet af en sæson, og jeg vidste ikke, om de symptomer, jeg oplevede, var på grund af en eventuel hjernerystelse fra en tidligere kamp, men det har jeg heldigvis fået afkræftet, siger tyskeren på Brøndbys hjemmeside.
28-årige Röcker har på grund af skadesforløbet ikke været en del af truppen til Brøndbys seneste tre kampe.
Sportsdirektør i Brøndby Troels Bech er glad for at have tyskeren tilbage på træningsbanen.
- Ikke blot fordi vi er inde i en periode med mange kampe, men også fordi at "Bene" som viceanfører er en vigtig kulturbærer i omklædningsrummet og på banen, siger Troels Bech.
Brøndby spiller næste kamp i Superligaen søndag klokken 16 på udebane mod Vendsyssel. Det er endnu uklart, om Benedikt Röcker kommer med i truppen til kampen.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker