Det tog noget tid at komme i gang, men det lykkedes alligevel fodboldklubben Brøndby at spille sig tæt på avancement i Europa League-kvalifikationen, da holdet torsdag aften mødte Vaduz fra Liechtenstein på hjemmebane.
Efter en målløs første halvleg slog Brøndby til i anden halvleg og vandt 3-0 i den første kamp i anden kvalifikationsrunde.
Stemningen var ellers på nulpunktet på Brøndby Stadion efter de første 45 minutter, hvor Brøndby spillede alt for langsomt, mens Vaduz stillede sig med stort set samtlige spillere langt nede på egen banehalvdel.
Jan Kristiansen misbrugte en chance efter to minutter, og kort før pausen var Ousman Jallow tæt på at score med et godt og dykkende skud.
Stemningen blev ikke bedre af, at Brøndbys anfører, Max von Schlebrügge, måtte lade sig udskifte med en skade kort før pausen. Brøndby-holdet blev ledsaget af en pibekoncert, da holdet gik i omklædningsrummet.
Kort inden i anden halvleg kom den første forløsning, da Mikael Nilssons skud blev rettet af og snød gæsternes målmand.
Herefter løsnede Brøndbys spil op, og der kom mere fart i hjemmeholdet.
Men først 10 minutter før tid fik Ousman Jallow fordoblet føringen, og samme spiller lukkede kampen fem minutter før tid, da han tog sig af returbolden efter Michael Krohn-Dehlis skud. Så var der klapsalver fra hjemmepublikummet.
Returkampen bliver spillet næste torsdag, men den er formentlig en formalitet.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub