Der er en ny kaptajn på Vestegnen.
Clarence Goodson vil fremover bære anførerbindet for Brøndby, hvor Max von Schlebrügge er frataget hvervet på grund af sine mange skader.
Det oplyser træner Henrik Jensen dagen før, at Brøndby skal forsøge at spille sig videre i Europa League-turneringen.
- Vi har valgt at gøre Clarence til anfører for fremtiden, siger Henrik Jensen.
- Jeg har haft en samtale med Max, og han er indforstået og enig i, at det bliver sådan, når han ikke har spillet så meget på grund af skader.
Den 29-årige amerikaner kom til Brøndby i vinter fra norske Start, og allerede efter en af holdets første træninger i januar pegede Henrik Jensen på Goodson som en mulig anfører for holdet.
Det er han nu blevet, og det er sket efter samråd med holdets nu forhenværende anfører og sportschef Ole Bjur.
- Max synes også, at det var en god idé. Sammen med sportschef Ole Bjur har vi valgt Clarence Goodson, der har en stor udstråling, er rutineret, han er bageste mand, har overblik og meget vellidt i truppen.
Clarence Goodson kan få sin første opgave som ny Brøndby-anfører, når holdet torsdag aften skal forsøge at gå videre i Europa League-kvalifikationen.
Her møder holdet østrigske Ried, som vandt første kamp 2-0 i Østrig.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker