Brøndby-helt fik sin angrebstræner til at juble
Christian Jakobsens første Brøndby-mål var resultatet af intens træning med angrebstræner Mark Strudal.
Der var vild jubel både på banen og ved trænerbænken, da Brøndbys Christian Jakobsen søndag aften scorede sit første superligamål i sit holds 2-1-sejr over FC Midtjylland.
Efter Jakobsens 1-0-mål, der elegant blev sendt ind i det lange hjørne, opførte angrebstræner Mark Strudal en vild krigsdans, der heller ikke undgik målskyttens opmærksomhed.
- Jeg tror, Strudal var den, der jublede mest på hele stadion, griner Christian Jakobsen, der også bliver kaldt "Greko".
- Målet blev scoret med det, han kalder "en rundskæv". Det er noget, vi træner meget. Man trækker ind fra siden og lægger den over i det lange hjørne halvt med indersiden og halvt med et halvtliggende vristspark.
- Det er jo fedt, når sådan noget lykkes, siger Christian Jakobsen.
Kantspilleren blev i sommer hentet i FC Roskilde i den næstbedste række, og det var egentlig planen, at han skulle bruge efteråret til at vænne sig til niveauspringet.
Men nu har han fået spilletid i fire kampe i træk - de seneste to i startopstillingen.
- Jeg forsøger at gribe chancen, når jeg får den. Træner Thomas Frank har givet mig spilletid, og han har heldigvis været tilfreds med det, han har set, siger Christian Jakobsen.
- Det har da krævet hårdt arbejde, men jeg forsøger at lade være med at tænke for meget over, hvor stort et spring, jeg har taget. Tempoet er den store forskel, men det vænner man sig jo til, siger Christian Jakobsen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned