Brøndby henter ny reservemålmand i Rosenborg
Brøndbys nye målmand har også spillet i MLS for Portland Timbers. Foto: AP/Steve Dipaola
/ritzau/AP/Steve Dipaola
Ghanesisk målmand tager over for Mads Toppel i Brøndby, efter Toppel havde et uheld med en svinemørbrad.
Det bliver Adambathia Larsen Kwarasey, der skal afløse Mads Toppel som reservemålmand for Frederik Rønnow i superligaklubben Brøndby IF.
Det bekræfter Brøndby IF på sin officielle hjemmeside.
Adambathia Larsen Kwarasey kaldes også for Adam til fornavn. Den norsk-ghanesiske målmand skifter fra den norske mesterklub Rosenborg og har indgået en fireårig aftale med Brøndby.
- Vi er utrolig glade for at kunne byde Adam velkommen til Brøndby IF, siger Brøndbys sportsdirektør, Troels Bech, i meddelelsen.
- Med Adam har vi fået en ny målmand til truppen, der med sin erfaring ikke blot kan hæve træningsniveauet for målmændene i Brøndby IF's trup, men qua sine evner og store konkurrencementalitet også kan give Frederik Rønnow endnu hårdere konkurrence i den daglige træning i kampen som førstevalget i målet.
- Frederik er i dag en af Alka Superligaens bedste målmænd, men selv de allerbedste skal udfordres i det daglige, og den udfordring mener vi, Adam kan give Frederik til fulde, siger Troels Bech.
Målmanden er opvokset i Norge, men han har spillet landskampe for Ghana.
Han har også dansker rødder i sig, da hans morfar ifølge Tipsbladet kommer fra Tvede nord for Randers.
Tidligere i karrieren har 29-årige Kwarasey også repræsenteret Aalesund, Vålerenga, Strømsgodset og Portland Timbers.
Han har vundet det norske mesterskab og pokalturneringen med Rosenborg og Strømsgodset, og han har vundet det amerikanske mesterskab med Portland.
Tjansen som reservemålmand i Brøndby blev ledig i begyndelsen af januar, da Mads Toppel fik ophævet sin kontrakt og indstillede karrieren som aktiv.
Det blev målmanden nødt til, efter han havde haft et uheld i køkkenet, da han skulle skære i en svinemørbrad.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned