Brøndby henter RB Leipzig-spiller
Dominik Kaiser har spillet i RB Leipzig fra 2012 og frem til i dag. Foto: Robert Michael/Ritzau Scanpix
Robert Michael/Ritzau Scanpix
Midtbanespilleren Dominik Kaiser fortsætter karrieren i Brøndby IF, som har præsenteret ham som ny spiller.
Den tyske midtbanespiller Dominik Kaiser skifter til Brøndby IF.
De danske vicemestre har søndag præsenteret den tidligere RB Leipzig-spiller som ny spiller i klubben på klubbens app, Brøndby Indefra.
29-årige Kaiser har spillet i RB Leipzig siden 2012 og været holdkammerat med danske Yussuf Poulsen, der lige nu er med det danske landshold til VM i Rusland.
Brøndby skriver på Twitter, at Dominik Kaiser har skrevet under på en toårig kontrakt med klubben, at han skal spille med nummer syv, og at han har første træningsdag mandag i den kommende uge.
Med en fortid i RB Leipzig har Kaiser derfor også spillet under Brøndbys cheftræner, Alexander Zorniger, i sin tid i det tyske.
I sin sidste sæson for den tyske topklub blev det dog kun til ti kampe i Bundesligaen, en i Champions League og en i den tyske pokalturnering for Kaiser.
Han har også båret anførerbindet i sin tid i klubben. Tidligere har Kaiser desuden optrådt for Bundesliga-klubben Hoffenheim.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde