Brøndby havde forventet et underskud i 2010, men nu regner klubben med, at det bliver op til dobbelt så stort som forudset.
Det oprindelige estimat lød på et underskud på 10 millioner kroner, men efter gennemgangen af halvårsregnskabet lyder forudsigelsen fra klubben nu på et underskud på 15-20 millioner kroner.
- Vi har derfor et fortsat arbejde foran os for at få bedre sammenhæng mellem udgifter og indtægter, siger klubbens direktør, Ole Palmå, i en fondsbørsmeddelelse.
- Når det er sagt, har vi en positiv udvikling i likviditeten, hvilket har muliggjort en markant nedbringelse af den rentebærende gæld med 28,6 millioner kroner. Der har også været en mindre fremgang på sponsorsiden, hvilket naturligvis er positivt, siger han.
Klubbens omsætning i første halvår af 2010 faldt med 5,7 procent i forhold til samme periode året forinden.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker