Brøndby indleder dialog med pengemænd
Foto: Keld Navntoft /Scanpix
Keld Navntoft /Scanpix
Brøndby har hårdt brug for penge og vil nu indlede en dialog med klubbens tidligere direktør Frank Buch-Andersen, der sammen med en investorgruppe er klar til at skyde penge i den kriseramte storklub.
Buch-Andersen har de seneste dage fortalt, at han kan garantere op mod 150 millioner kroner ved en kapitaludvidelse.
Kravet fra de nye investorer er, at den nuværende adskillelse mellem A- og B-aktionærer opgives, så udefrakommende investorer kan få medbestemmelse i klubben.
Brøndby og klubbens tidligere bestyrelsesformand Per Bjerregaard har hidtil vægret sig ved at åbne klubben for, at personer udefra kan købe sig til medbestemmelse.
Men flere års skrantende økonomi har muligvis fået klubbens ledelse til at ændre standpunkt. Tirsdag blev Brøndby dømt som taber i den såkaldte feriepengesag og har udsigt til at miste i omegnen af 23,5 millioner kroner på den konto.
Brøndby oplyser mandag i en fondsbørsmeddelelse, at klubben arbejder på at styrke likviditeten, og i den forbindelse går man nu i dialog med Frank Buch-Andersen og de øvrige pengemænd for at høre om deres planer.
Tirsdag aften er der bestyrelsesmøde i Brøndbys amatørafdeling og her kan tilbuddet fra investorgruppen samt den nuværende aktiestruktur også komme på dagsordenen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned