Brøndby kan få tocifret millionbeløb fra Kasi-Jesper
Jesper Nielsen bekræfter, at han har indgået et forlig med Brøndby, hvor han tidligere har været sponsor. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Fodboldklubben Brøndby har indgået et millionforlig med klubbens tidligere hovedsponsor Jesper Nielsen.
Der er et tocifret millionbeløb på vej til Brøndby. Brøndbys tidligere hovedsponsor Jesper Nielsen og firmaet Kasi Aps har indgået et forlig med klubben. Det skriver finans.dk.
- Vi har begge strakt os og er enige om et ikke ubetydeligt tocifret millionbeløb til Brøndby, skriver Jesper Nielsen i en mail til finans.dk.
Betalingen af det tocifrede millionbeløb afhænger dog af, at Jesper Nielsen vinder den igangværende voldgiftssag, som han har kørende mod smykkefirmaet Pandora.
I sagen mod Pandora kræver Jesper Nielsen 1,4 milliarder kroner i såkaldte earnout-betalinger, som han mener at være berettiget til.
- Så ud over familien Nielsen har nu også Brøndby en stor økonomisk interesse i den verserende sag, fortæller Jesper Nielsen om Pandora-sagen.
Ifølge finans.dk mener Brøndby at have 41,1 millioner kroner til gode hos Kasi Aps og Jesper Nielsen fra en gammel sponsoraftale.
Indtil nu havde Jesper Nielsen kun afsat en halv million til kravet fra Brøndby. Men forliget er endt med at blive en hel del større.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker