Brøndby-kvinder slår Hjørrings mestre i topbrag
Brøndby vandt lørdag over Fortuna Hjørring i et topbrag i den danske liga. (Arkivfoto). Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Trods en tidlig føring måtte Fortuna Hjørrings fodboldkvinder for første gang i sæsonen se sig slået i ligaen.
Med en scoring fem minutter før slutfløjt sørgede Ida Karsoft for en 2-1-sejr til Brøndby i lørdagens topbrag på udebane mod Fortuna Hjørring.
Det var første gang i denne sæson, at det forsvarende mesterhold tabte et opgør i landets bedste fodboldrække.
Fortuna Hjørring, der modsat Brøndby spillede sig frem til kvartfinalerne i Champions League tidligere på ugen, kom bedst fra start i lørdagens duel mellem ligaens nummer et og to.
Efter få minutter bragte Sarah Dyrhauge hjemmeholdet i front, og den føring holdt frem til midten af anden halvleg, hvor Brøndbys Simone Boye udlignede til 1-1 på straffespark.
Brøndby overvintrer med sejren på ligaens førsteplads med 40 point efter 14 spillerunder. Fortuna Hjørring står noteret for 37 point.
Når turneringen genoptages til foråret, kæmper ligaens seks bedste mandskaber videre i et mesterskabsslutspil.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker