Det var svært at få nogen fra Brøndby-lejren i tale efter nederlaget på 1-2 ude mod Silkeborg.
Sportsdirektør Ole Bjur ville ikke snakke.
Thomas Rasmussen gik afværgende ud mod holdets bus.
Den adm. direktør Jan Lockhart ville heller ikke snakke, hvis det drejede sig om træner Henrik Jensen.
Henrik Jensen selv ville dog gerne medvirke, og selvom det kan virke mærkeligt, at den sportslige ledelse ikke vil frede sin træner eller i det mindste snakke om situationen, er det ikke noget, der går træneren på.
- Sådan er det jo. Jeg kan ikke rigtig gøre noget ved det, siger Henrik Jensen.
Hans situation som cheftræner er ved at blive en større ubekendt faktor, efter Brøndby igen tabte og igen lukkede mål ind i kampens slutfase.
- Det handler om rutine og is i maven, lyder en del af forklaringen på, at hans spillere ikke formår at lukke kampene og holde modstanderen fra at score.
Og så er fysikken en anden del af svaret. Silkeborg skabte nemlig fire oplagte scoringsmuligheder på dødboldsituationer, og det fik Brøndby-spillerne ikke afværget godt nok.
Tilbage står holdet med sæsonens syvende nederlag og 12 point i 13 kampe. Lige over nedrykningsstregen.
- Der er ingen tvivl om, at vi har spillet bedre end til 12 point. Der har været situationer i andre kampe, hvor vi lige har manglet det sidste, siger Henrik Jensen.
- Det er klart, at nok er der mange, der er skyld i, at vi kun har 12 point, men det er mig, der har hovedansvaret, siger træneren, som dog ikke umiddelbart vil fratræde sin post frivilligt.
- Så skal der ske ting, som jeg ikke kan acceptere.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde