Efter et historisk dårligt efterår i Superligaen, hvor Brøndby indtager 10.-pladsen, stiller den tidligere Brøndby-anfører Per Nielsen spørgsmålstegn ved klubbens nuværende kaptajn.
Per Nielsen mener ikke, at amerikanske Clarence Goodson er god nok til rollen som leder på og udenfor banen.
- Man kan godt diskutere, om det var rigtigt at give ham anførerbindet eller ej, siger den nuværende Hvidovre-træner til Kanalsport.
- Jeg synes, han startede fint, men sidenhen har det ikke været på topniveau, det han har præsteret. Det må vi jo konstatere. Og så kan vi altid diskutere, hvad som ligger til grund for det. Det er jeg ikke helt tæt nok på til at udtale mig om, siger han.
Per Nielsen mener, at 22-årige Daniel Stenderup har været den mest stabile spiller i efteråret, men med Clarence Goodson som makker i midterforsvaret, har Stenderup ikke fået den nødvendige opbakning, mener Per Nielsen.
- Det er ikke ham, som skal styre det. Han skal stadig have en at læne sig opad, og det må jeg indrømme, det synes jeg ikke rigtigt, jeg har set, siger Per Nielsen.
Clarence Goodson kom til Brøndby fra norske Start for et års tid siden. Han har siden spillet 31 kampe for Brøndby og scoret tre superligamål. Goodson har desuden opnået 24 landskampe for USA.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned