Brøndby må klare sig uden syv spillere i Salzburg
Brøndbys offensive midtbanespiller Rezan Corlu er den seneste på klubbens lange liste af afbud mod Red Bull Salzburg. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
De danske mestre fra Brøndby er svækket før det første af to opgør mod østrigske Red Bull Salzburg.
Den lange liste med afbud blev mandag et navn længere for Brøndby, der tirsdag skal møde Red Bull Salzburg i kvalifikationen til Champions League.
Den offensive midtbanespiller Rezan Corlu er ramt af sygdom og rejser derfor ikke med resten af truppen til Østrig. Det oplyser Brøndby på sin hjemmeside mandag.
I forvejen er Brøndby uden seks spillere, der er blevet testet positive for coronavirus.
Det drejer sig om midtbanespillerne Josip Radosevic, Christian Cappis, Tobias Børkeeiet og Mathias Greve samt stopperen Sigurd Rosted og reservekeeperen Thomas Mikkelsen.
Med i truppen på 21 spillere er unge talenter som Yoesef Salech, Mathias Kvistgaarden, Jagvir Singh Sidhu, Andreas Pyndt og Lucas Ziegler.
De nytilkomne spillere Kevin Tshiembe og Rasmus Wikström er også med i truppen.
Brøndbys kamp mod Red Bull Salzburg spilles tirsdag klokken 21. Der er returkamp i Brøndby ugen efter.
Det er den afgørende playoffrunde om at komme i gruppespillet i Champions League.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned