Brøndby må undvære offensiv stjerne i pokalbrag
Nicolai Vallys fik smerter i skulderen efter en nærkamp mod FCK søndag. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nicolai Vallys, der udgik med skadet skulder mod FCK, er ikke med i Brøndbys pokaltrup mod FCM.
Brøndby må undvære en af holdets største profiler i torsdagens pokalbrag hjemme mod FC Midtjylland.
Således sidder offensivspilleren Nicolai Vallys over med en skade, oplyser Brøndby på sin hjemmeside.
Vallys udgik med en skulderskade i søndagens derby mod FC København, og det er formentlig den, der holder ham ude torsdag. Brøndby uddyber ikke hans afbud yderligere.
Desuden er Ohi Omoijuanfo, Sean Klaiber og Kevin Mensah fortsat ukampdygtige.
Torsdagens ottendedelsfinale er ikke blevet mindre vigtig for Brøndby, der ligger helt nede som nummer seks i Superligaen.
Pokalen kan derfor blive Brøndbys mest sandsynlige vej til en titel og europæisk deltagelse.
FCM er derimod et varmt bud til at vinde guld som aktuelt førerhold i Superligaen.
Til pokalkampen torsdag må midtjyderne undvære Paulinho, Aral Simsir, Victor Lind, Edward Chilufya, Cho Gue-sung og Marrony på grund af skader.
Der er kickoff på Brøndby Stadion klokken 20.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned