Brøndby må undvære profiler i topkamp
Hverken Christian Jakobsen eller Lebogang Phiri er med, når Brøndby jagter revanche mod AaB.
Det er et let svækket Brøndby-hold, der søndag eftermiddag løber på banen til topkamp mod AaB i Alka Superligaen.
Christian "Greko" Jakobsen, der måtte udgå tidligt af kampen mod AGF i sidste weekend, er ikke blevet klar og er dermed ude af træner Thomas Franks trup.
Frank må også fortsat se bort fra Lebogang Phiri, som er plaget af rygproblemer. Han har ikke været i aktion siden derbyet mod FC København før den seneste landskamppause.
Thomas Frank udtrykker stor respekt for søndagens modstander. AaB har imponeret ved at lave 11 mål i holdets tre seneste kampe.
- AaB har Alka Superligaens p.t. stærkeste offensiv, og hvis de får lov til at spille deres offensive spil på banens sidste tredjedel og lave hurtige omstillinger, så ved vi, at de skaber mange chancer.
- Vi skal derfor være meget opmærksomme på vores restforsvar og være gode til at lægge pres på boldholderen, siger Thomas Frank til brondby.com.
Brøndby fik ørerne i maskinen, sidst holdet mødte Lars Søndergaards tropper. På Nordjyske Arena vandt AaB i september med hele 4-1.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker