Brøndby-målmand: Vi gav alt hvad vi havde
Brøndby er færdig i europæisk fodbold i denne sæson. Foto: Peter Klaunzer/Ritzau Scanpix
Mads Hermansen reddede et straffespark, men måtte se holdkammerater brænde tre i Brøndbys europæiske exit.
Brøndby var på nippet til at sende den schweiziske storklub Basel ud af kvalifikationen til Conference League, men endte torsdag selv med at vinke farvel til europæisk fodbold i denne sæson.
Efter en mareridtsagtig straffesparkskonkurrence, hvor Brøndby brændte tre ud af fire forsøg, røg vestegnsklubben ud.
Inden det hele skulle afgøres fra 11-meterpletten havde Basel vendt 0-1 fra den første kamp i Brøndby til 2-2 samlet.
- Det er ærgerligt. Vi er sgu kede af det alle sammen, siger Brøndby-målmand Mads Hermansen til TV 2 Sport.
- Vi gav den alt, hvad vi havde. Vi gjorde vores bedste, så det er virkelig bare ærgerligt.
Mathias Greve var den eneste Brøndby-spiller, der sendte bolden i mål i straffesparkskonkurrencen. Forinden havde Josip Radosevic sparket bolden på overliggeren, og efter Greves forsøg brændte både Yousef Salech og Peter Bjur.
- Der er selvfølgelig sindssyg dårlig stemning i omklædningsrummet lige nu, siger Greve til TV 2 Sport efter nederlaget.
- At tabe en kamp på straffespark er den værste måde, man kan tabe på. Så stemningen er virkelig dårlig.
Som følge af det europæiske exit nedjusterede Brøndby torsdag aften sine forventninger til sit årsregnskab. Tidligere forventede man et resultat på mellem minus 15 og plus 15 millioner kroner, mens Brøndby nu regner med et resultat på mellem minus 30 og minus 10 millioner.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker