Et tophold i SAS Ligaen var helt som ventet bedre end et tophold i 2. division, men Brøndby måtte kæmpe for sejren, da holdet onsdag lagde vejen forbi Jetsmark Stadion i Nordjylland for at møde Blokhus FC i Ekstra Bladet Cup.
Brøndby kunne ganske vist drage hjem til den østlige side af Storebælt med en 2-0-sejr efter en jævn kamp, men det holdt hårdt, før sejren blev sikret med scoringer i anden halvleg.
Alexander Farnerud brød det scoringsmæssige dødvande, da han efter en times spil hamrede bolden højt op i nettaget, og 10 minutter før tid afgjorde indskiftede Martin Bernburg kampen med sit første mål i Brøndby-trøjen. Den tidligere FC Nordsjælland-angriber tæmmede en lang fremlægning fra Brøndby-målmand Michael Tørnes med brystet og afdriblede værternes målmand.
Med sejren er Brøndby klar til ottendedelsfinalerne i den danske pokalturnering.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker