Brøndby melder anfører klar til sæsondebut
Andreas Maxsø kan mandag få sæsondebut for Brøndby. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Brøndby-træner Niels Frederiksen har udtaget Andreas Maxsø til mandagens hjemmekamp mod FC Midtjylland.
Brøndby har i sæsonens første kampe manglet sit defensive anker i skikkelse af anfører Andreas Maxsø.
Forsvarsspilleren har døjet med et forstuvet knæ, siden han fik et slag under en træning i juli. Dengang var meldingen, at han ville være ude i op til 12 uger, men nu er han igen klar til kamp.
Det oplyser Brøndby på sin hjemmeside.
Brøndby-træner Niels Frederiksen har således udtaget ham til mandagens hjemmekamp i Superligaen mod FC Midtjylland.
Her kan det også blive til et gensyn med svenskeren Simon Hedlund, der har misset de seneste tre kampe med en skade.
Til gengæld må Brøndbys fans fortsat spejde forgæves efter målmandsprofilen Mads Hermansen, venstre back Blas Riveros, angriber Carl Björk og altmuligmanden Kevin Mensah, der sidder ude med skader.
Både Brøndby og FC Midtjylland har hårdt brug for point efter en sløj sæsonstart, hvor begge hold blot har skrabet seks point sammen.
Opgøret, som er Albert Capellas første som cheftræner for FC Midtjylland, fløjtes i gang klokken 19.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker