Brøndby: Mikkel Thygesen bliver opereret med det samme
Brøndby har mandag formiddag undersøgt Mikkel Thygesen, der blev skadet i forbindelse med søndagens 1-0-sejr over FC Midtjylland i Superligaen i fodbold.
De værste fornemmelser er blevet bekræftet, og det viste sig, at midtbanespilleren har revet sin ene akillessene over.
Klublæge Eilif Larsen oplyser til Brøndbys hjemmeside, at Thygesen bliver opereret mandag.
- Den slags tager typisk seks til otte måneder at komme sig over - alt afhængig af, hvordan genoptræningen forløber.
- Vi opererer Mikkel allerede i dag, siger Eilif Larsen.
Sportschef Per Rud fortæller, at skaden har ramt midtbanespilleren hårdt, men slår samtidig fast, at Thygesen vil vende stærkt tilbage.
- Mikkel er ikke typen, der beder om medlidenhed. Han er selvfølgelig skuffet og ærgerlig over, at han skulle blive ramt af sådan en skade nu, men han kommer tilbage. Det er jeg sikker på, siger Rud.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned