Brøndby erkender, at det går dårligt sportsligt såvel som økonomisk.
Den kriseramte Superliga-klub nedjusterer derfor kraftigt forventningerne både økonomisk og sportsligt.
Brøndby kommer ud med et underskud på 22,7 millioner før skat efter de første ni måneder af 2011. Samme periode sidste år viste et underskud på 13 millioner, skriver klubben på sin hjemmeside.
For hele regnskabsåret 2011 forventer Brøndby et underskud på i alt 35 millioner kroner.
Det skyldes blandt andet den sportslige nedtur i Superligaen, hvor holdet er placeret på tredjesidstepladsen, en placering fra nedrykningsstregen.
Brøndby vil derfor slanke sig både i administrationen samt i den sportslige sektor. Brøndby vil skære 25 procent i administrationen, og klubben vil også spare 15 procent i den sportslige afdeling i løbet af 2012.
I foråret sigter Brøndby sportsligt efter at slutte sæsonen i top-6, mens klubben til næste efterår skal være mellem de tre-fire bedste klubber.
Brøndby regner ikke med at deltage i de europæiske turneringer efter denne sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde