Brøndby og FCM brager sammen i pokalturneringen
Brøndby med Daniel Wass og FC Midtjylland med Oliver Sørensen brager sammen i pokalturneringen. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Brøndby og FC Midtjylland mødes i pokalturneringens ottendedelsfinaler. FCK skal til Haderslev.
Brøndby eller FC Midtjylland kommer til at lade livet i næste runde af pokalturneringen.
Superligarivalerne brager således sammen i en ottendedelsfinale på Brøndby Stadion i oktober. Det blev afgjort ved en lodtrækning torsdag aften.
Pokalmæssigt har midtjyderne i nyere tid et overtag mod Brøndby. I 2019 blev Jesper Hansen helten i en straffesparkskonkurrence i finalen i Parken, og i 2021 vandt FCM samlet 3-2 efter to kvartfinaler.
Både i 2017 og 2018 vandt Brøndby til gengæld over FCM i semifinalerne.
De to hold får i det hele taget set nok til hinanden i den kommende tid. 6. oktober er Brøndby vært for sæsonens første indbyrdes opgør i Superligaen, og umiddelbart efter pokalbraget går det løs i Herning 3. november.
Opgøret er et af to mellem to hold fra den bedste række. I det andet tager Sønderjyske imod FC København.
De fem resterende superligahold trak lavere rangerende mandskaber og skal ifølge reglerne spille på udebane.
Det gælder blandt andre den forsvarende pokalvinder, Silkeborg, som dyster med Holbæk fra 3. division.
FC Nordsjælland gæster Brabrand fra samme række, efter at aarhusianerne i seneste runde overraskende ekspederede Randers FC ud.
Efter planen skal ottendedelsfinalerne spilles i slutningen af oktober. De otte vindere avancerer til kvartfinalerne i december, hvor man som i forårets semifinaler spiller dobbeltopgør.
Pokalturneringens ottendedelsfinaler:
Brøndby-FC Midtjylland.
Skive-AGF.
Brabrand-FC Nordsjælland.
Esbjerg-AaB.
Sønderjyske-FC København.
Næsby-Viborg.
Holbæk-Silkeborg.
Frem-vinderen af Hvidovre-Kolding.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker