Det blev ikke just nogen drømmelodtrækning for hverken Brøndby eller FC Midtjylland.
I 3. kvalifikationsrunde til Europa League skal de to hold op imod henholdsvis SV Ried fra Østrig og Vitoria Guimaraes fra Portugal. For midtjydernes vedkommende afhænger det dog af, at de kan gøre arbejdet fra 3-1-sejren over The New Saints færdig først.
Brøndby var seedet i pulje syv ved lodtrækningen i schweiziske Nyon og blev altså parret med SV Ried, som i sidste sæson endte på en fjerdeplads i den østrigske Bundesliga.
Selvom holdet var blandt de useedede, så kan det dog godt gå hen og blive en besværlig modstander for Brøndby.
Endnu sværere bliver det sandsynligvis for FC Midtjylland, hvis holdet som ventet kommer videre til 3. kvalifikationsrunde. Her venter portugisiske Vitoria Guimaraes, som endte på en femteplads i sidste sæson.
Selvom holdet derfor ikke er på niveau med klubber som FC Porto og Benfica, så er portugisisk fodbold alligevel en respektabel størrelse i Europa.
Den første kamp spilles for både Brøndbys og FC Midtjyllands vedkommende 28. juli, mens returopgøret er 4. august.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde