Brøndby ophæver kontrakt med skadet back
Patrick Da Silva (th.), der her ses i Randers-trøjen, skal ikke længere være i Brøndby. Foto: Polfoto/Bonnerup Claus
Polfoto/Bonnerup Claus
Brøndby og Patrick Da Silva er blevet enige om at ophæve samarbejdet otte måneder før tid.
Fodboldspilleren Patrick Da Silva er færdig i Brøndby.
Klubben meddeler på sin hjemmeside, at den er blevet enig med den i øjeblikket skadede forsvarsspiller om at ophæve kontrakten otte måneder før udløb.
- Vi har længe været i dialog med Patrick Da Silva omkring hans fremtid i klubben.
- Patrick har gjort det klart, at han ønsker fast spilletid, når han vender tilbage fra sin skade, men det kan vi ikke garantere Patrick eller nogen anden spiller for den sags skyld, siger sportsdirektør Troels Bech.
Patrick Da Silva blev langtidsskadet i juli, og han indgår ikke i planerne for Brøndby-træner Alexander Zorniger.
- Derfor ønsker Patrick at søge nye græsgange, hvor han sammen med en ny klub kan planlægge sit fremadrettede forløb og starte på en frisk.
- På den baggrund er vi blevet enige med Patrick om at ophæve kontrakten, så han i ro og mag kan finde sin nye klub, siger Troels Bech.
Patrick Da Silva ser frem til at finde en ny klub.
- Jeg har et stort ønske om at spille fast, og tanken om at kæmpe mig tilbage fra en skade og så blot ende på bænken, er ikke motiverende for mig. Derfor er Troels og jeg blevet enige om at ophæve kontrakten, siger han.
Patrick Da Silva spillede 52 kampe og scorede et mål for Brøndby.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde