Brøndby præsenterer ny spiller i eftermiddag
Foto: Alex Domanski /Scanpix
Alex Domanski /Scanpix
Brøndby IF forstærker endnu engang spillertruppen. Superligaklubben har indkaldt til pressemøde i eftermiddag klokken 13, hvor sportschef Per Rud vil orientere "om nyt angående spillertruppen".
Det drejer sig formentlig om tilgangen af den hollandske forsvarsspiller Khalid Boulahrouz, der forlod Sporting Lissabon i sommer og derfor er transferfri.
Brøndby har tidligere meldt ud, at man lå i forhandlinger med 31-årige Boulahrouz, og at man i sidste uge fremsendte et konkret kontrakttilbud til "Kannibalen", som han bliver kaldt.
Selv om transfervinduet lukkede 1. september, kan klubberne stadig skrive kontrakt med spillere, der står uden klub.
Khalid Boulahrouz har spillet for klubber som Hamburger SV, Stuttgart, Cehlsea og Sevilla.
Han har spillet 35 landskampe for Holland og var med ved VM i 2006 og 2010. Han var også med i hollændernes EM-trup i 2008.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker