Brøndby-profil: Vi skal snart nappe tre point mod FCK
Brøndbys midtbanespiller Christian Nørgaard (i gult) og FC Københavns Uros Matic kæmpede hårdt om bolden, da rivalerne indledte forårssæsonen med et lokalopgør. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Brøndby skal mere end at spille lige op med FCK, mener flere af holdets spillere efter weekendens lokalopgør.
Brøndby har ikke vundet på udebane over FC København siden 2004. I alt er det blevet til 12 nederlag og seks uafgjorte ligakampe siden Brøndbys seneste sejr i Parken.
Den statistik mod ærkerivalen vil Brøndby have lavet om på - og gerne i forårets mesterskabsspil.
Søndag kunne Brøndby tilføje det seneste uafgjorte resultat til listen, da klubberne spillede forårssæsonens første københavnerderby, der endte 0-0.
Men selv om kampen gav begge hold et enkelt point, er det ikke tilfredsstillende, mener Brøndbys midtbaneprofil Christian Nørgaard.
- Vi vil gerne mere end det heldigvis. Det ville være uambitiøst, hvis vi skulle være tilfredse med at spille uafgjort mod FCK hver gang.
- Men vi har minimum to kampe mere i mesterskabsspillet, så det bliver spændende, om vi kan nappe tre point der, siger Nørgaard.
Sidst FCK tabte en ligakamp på hjemmebane var i august 2014 - det var til FC Midtjylland. Brøndby-spillerne havde håbet på at lave om på den FCK-statistik, da et point ikke er nok at komme hjem med.
- Vi vandt et point, men vi tabte to. Vi ser frem til to kampe mere mod FCK.
- Men lige nu skal vi forberede os på næste uges kamp. Det er også vigtigt, siger forsvarsspilleren Benedikt Röcker med henvisning til søndagens udebanekamp mod Sønderjyske.
Ifølge Brøndby-anfører Johan Larsson manglede holdet lige den sidste skarphed, der skulle til for at vinde over FCK.
- Det var to godt organiserede hold, som spillede kampen, og det handlede om, at holdene ikke vil tabe kampen mere, end de vil vinde den.
- Vi var lidt ubeslutsomme og manglede lige det sidste skridt. Og så var chancen væk, siger anføreren.
Brøndby-spillerne har trods alt en bedre statistik, når holdet på hjemmebane møder FCK. Her er de seneste to ligakampe mod arvefjenden endt uafgjort. Den seneste Brøndby-sejr faldt i september 2015.
26.686 tilskuere var mødt frem i Parken, hvor næsten alle Brøndbys fans havde boykottet kampen.
Med det ene point fører FCK stadig ligaen solidt med 11 point ned til Brøndby.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned