Brøndby protesterer over karantæne til Rønnow
Uefa har tildelt Frederik Rønnow en karantænedag, efter at han fik rødt i første opgør mod Panathinaikos.
Der var stor utilfredshed i Brøndby-lejren, da målmand Frederik Rønnow blev udvist af det første opgør mod græske Panathinaikos i Europa League-kvalifikationens playoffrunde.
Alligevel har Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) nu valgt at tildele den danske målmand en karantænedag. Det betyder, at Brøndby er uden sin førstemålmand i torsdagens returopgør på Brøndby Stadion.
Brøndby har dog protesteret over afgørelsen, oplyser klubben på sin Twitter-profil.
Her oplyser man også, at en afgørelse forventes at falde i løbet af onsdagen.
Umiddelbart efter det første opgør var Brøndbys sportsdirektør, Troels Bech, utilfreds med udvisningen, som han ikke mente var i overensstemmelse med de nye fodboldregler.
Reglerne dikterer, at det ikke skal give rødt, hvis målmanden forsøger at spille bolden.
Heller ikke Rønnow selv var tilfreds efter opgøret i Grækenland.
- Jeg synes ikke, der er straffespark eller rødt kort. Han tager et træk, og så slår jeg til bolden, og han lader sig falde.
- Han lader sine ben hænge, og det er smart nok af ham. Jeg hørte dommeren fløjte, men jeg troede, at det var for film, sagde han til 6'eren efter det første opgør.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde