Remco van der Schaaf scorede søndag alle tre mål, da Brøndby fik reddet 3-3 mod Lyngby i Superligaen. Hollænderen, der har klaget over, at han ikke altid er i Brøndbys startopstilling, udlignede i overtiden.
Dermed afværgede Remco van der Schaaf et pinligt nederlag for Brøndby, der var voldsomt på hælene mod oprykkerne.
Brøndbys spillere havde snakket om at afstraffe Lyngby, efter at holdet torsdag blev ekspederet ud af Europa League af Sporting Lissabon. Det blev dog aldrig nogen afstraffelse.
Brøndbys spillere lignede i flere perioder gangbesværede pensionister i Lyngbys kombinationer. Spillere som Anders Randrup og Max von Schlebrügge havde svært ved at følge med, når hjemmeholdet med stor optimisme forsøgte sig fremad banen.
Efter et kvarter gik det galt, da venstrekanten Emil Larsen rykkede ind i banen, og med Randrup som tilskuer placerede Larsen bolden ude ved den ene stolpe til 1-0. Brøndby-målmand Stephan Andersen havde mulighed for at fange den, men fik ikke reageret i tide.
Allerede to minutter senere blev Lyngby-føringen øget til 2-0. Denne gang efter et angreb i højresiden, hvor en pågående Lasse Rise fandt Patrick Mortensen, der kunne flugte bolden i mål.
Brøndby begyndte først at true Lyngbys mål efter en halv time, men bortset fra et par skud fra Jan Kristiansen blev det først farligt efter pausen.
To gange fik Remco van der Schaaf headet bolden i mål efter hjørnespark til 2-2, men bedst som kampen var ved at tippe til Brøndbys fordel, så slog hjemmeholdets Ayoub Sørensen til med en flot scoring fra kanten af feltet.
I overtiden var Remco van der Schaaf dog endnu en gang smuttet med frem i Lyngbys straffesparkfelt, hvor han udnyttede et forsvarskiks til at sikre 3-3.
Brøndby har 12 point i Superligaen, mens Lyngby har otte point.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker