Brøndby sælger 19-årig midtbanespiller til AS Roma
Brøndbys sportsdirektør, Troels Bech, har forhandlet en aftale på plads med AS Roma, som køber 19-årige Renzan Corlu i Brøndby. Foto: /ritzau/Norde Ernst Van/arkiiv
/ritzau/Norde Ernst Van/arkiiv
Den unge Rezan Corlu fik aldrig sit gennembrud i Brøndby IF, men nu skifter han til Italien og AS Roma.
Der venter lidt af et fodboldeventyr for 19-årige Rezan Corlu.
Tirsdag bekræftede Brøndby IF således, at den unge midtbanespiller er solgt til italienske AS Roma.
Skiftet til den italienske storklub sker, inden Rezan Corlu reelt har fået sit gennembrud i Brøndby, hvor han nåede at spille 11 kampe og score et enkelt mål.
- Det bliver selvfølgelig svært at sige farvel til Brøndby, for jeg har spillet her, siden jeg var fire år gammel. Jeg er en rigtig Brøndby-dreng fra en rigtig Brøndby-familie. Det vil ikke ændre sig, men et tilbud fra AS Roma er svært at sige nej til.
- Jeg ville gerne have slået igennem i Brøndby, og det så lyst ud, inden jeg fik min knæskade. Derefter kom der nye spillere til, som har gjort det rigtig godt, og derfor ser jeg også muligheden i Italien som en slags ny start, siger spilleren ifølge Brøndbys hjemmeside.
Brøndbys sportsdirektør, Troels Bech, roser klubbens ungdomsarbejde i forbindelse med Corlus' lidt opsigtsvækkende skifte.
- Mange vil kalde det et usædvanligt skifte, men fodboldens verden er i dag fyldt af uransagelig mange muligheder, og man kan ikke altid se, hvad der venter om det næste hjørne.
- Vi ønsker Rezan held og lykke med sit eventyr og håber at se hans gennembrud i de kommende år, siger Troels Bech til hjemmesiden.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde