Det så længe ud til at blive endnu en uafgjort kamp for Brøndby i lørdagens kamp mod Silkeborg, men i kampens overtid dukkede Jan Kristiansen op foran mål og sikrede sjællænderne sæsonens første sejr.
1-0 vandt gæsterne dermed i en kamp, hvor det kneb for begge hold at finde målet.
Sejren var fortjent nok, for Brøndby sad på spillet og de halve chancer igennem hele kampen i det midtjyske. Midtbanen havde godt fat, og forsvaret kom bortset fra nogle få store Silkeborg-chancer sjældent på arbejde.
Til gengæld så angrebet ikke for skarpt ud hos Brøndby, der med tilbagevendte Martin Bernburg som eneste mand i front bare ikke skabte nok store chancer.
Samme spiller måtte i øvrigt udgå med endnu en skade, da han i anden halvleg vrikkede om på anklen i en tackling med Silkeborgs Thorbjørn Holst.
Det andet hold på banen, Silkeborg, havde mest travlt med at dække af for Brøndby, men når de endelig dukkede op foran udeholdets mål, så de farlige ud.
Det var således hjemmeholdet, der - når man ser bort fra Jan Kristiansens mål - skabte de største chancer i lørdagens tidlige kamp og også havde et forsøg på overliggeren.
Efter 90 minutter er det imidlertid bedøvende ligegyldigt, hvordan fordelingen af spil og chancer har været.
Kigger man frem mod næste uge, har de lettede og glade Brøndby-spillerne dog rigeligt at arbejde med inden det europæiske møde med østrigske SC Ried.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker