Brøndby sender Blas Riveros til Argentina
Blas Riveros kom til Brøndby fra schweiziske Basel i 2020. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den argentinske klub Atletico Talleres meddeler, at den har hentet Blas Riveros i Brøndby.
Venstrebacken Blas Riveros er færdig i Brøndby.
Fredag meddeler den argentinske klub Atletico Talleres på sin hjemmeside, at den har købt spilleren fra Paraguay af Brøndby.
Brøndby har også bekræftet handlen på sin hjemmeside.
Fodbolddirektør Carsten V. Jensen mere end antyder, at Riveros ønskede at komme til Sydamerika.
- Alle i Brøndby IF ønsker Blas alt det bedste tilbage på det sydamerikanske kontinent, hvor han får muligheden for at være tættere på familie og venner.
- Vi er glade på hans vegne over det skridt, han nu tager til en rigtig stærk liga, og man må virkelig tage hatten af for, at Blas har kæmpet sig tilbage efter sin skade og spillet sig tilbage i startelleveren hos os og på Paraguays landshold, siger Carsten V. Jensen til Brøndbys hjemmeside.
25-årige Riveros står noteret for 62 kampe og to scoringer i Brøndby.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde