Brøndby sender Henrik Heggheim tilbage til Norge
Der har været langt tid til spilletid i Brøndby for norske Henrik Heggheim. Nu skifter han tilbage til norsk fodbold. (Arkivfoto.). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Den norske midterforsvarer Henrik Heggheim skifter tilbage til norsk fodbold efter tre sæsoner i Brøndby.
Brøndby sender forsvarsspilleren Henrik Heggheim tilbage til norske Viking FK. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Heggheim blev hentet til Brøndby i sommeren 2021 fra klubben i Stavanger.
I sin første tid i Brøndby var han rotationsspiller i Superligaen, og han spillede derudover blandt andet fire kampe i Europa League i sin første sæson for klubben.
Men ud over hans første sæson blev det ikke til fast spilletid. Længerevarende skader har holdt ham en del væk fra banen.
- Henrik Heggheim har gennem sin tid i Brøndby IF altid optrådt med stor professionalisme og dedikation og derigennem opnået stor respekt blandt holdkammerater og trænere i klubben.
- Men Henrik fik aldrig den spilletid, som alle parter havde håbet, siger Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, til klubbens hjemmeside.
I foråret 2023 sendte Brøndby ham på et lejeophold hos norske Vålerenga.
Heggheim nåede at spille 42 kampe for Brøndby og score ét mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned