Brøndby sender Randers ud i pokalmørket med smal sejr
Brøndbys spillere jubler, efter at Yuito Suzuki scorede til 1-0. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
På et mål af Yuito Suzuki vandt Brøndby 1-0 over Randers FC i fodboldens pokalturnering.
Brøndby er som det sidste hold klar til kvartfinalerne i fodboldens pokalturnering.
Torsdag blev det på udebane mod Randers FC til en sejr på 1-0 i ottendedelsfinalen. Yuito Suzuki blev matchvinder med sin scoring, som faldt efter 20 minutter.
Efter en bolderobring langt nede på Randers' banehalvdel stod Suzuki det rigtige sted, da en afslutning blev pareret af Randers-målmand Patrik Carlgren. Bolden røg hen til japaneren, der køligt sparkede den ind.
Det blev altså kampens eneste scoring. Det var dog ikke fordi, holdene ikke formåede at spille sig til muligheder foran mål. Både Randers og Brøndby bød sig til, men ind kom bolden ikke, og så gik Brøndby videre.
Tidligere torsdag bookede AGF en billet til kvartfinalerne, da det mod Ishøj fra 3. division blev til en sejr på 4-0.
AGF skulle dog bruge lidt tid på at få gang i målmaskinen. Ishøj formåede således at holde målet rent i første halvleg, men så gik også galt fra andens halvlegs start, hvor Felix Beijmo med det samme fik prikket hul på bylden for aarhusianerne.
Efter Brøndbys sejr var der lodtrækning til kvartfinalerne. Den endte med, at torsdagens to vindende hold blev matchet med hinanden.
Det bliver også et rent superligaopgør, når FC København skal op imod Silkeborg.
FC Nordsjælland har fået den på papiret nemmeste kvartfinalemodstander i form af AB fra 2. division. Lyngby skal møde 1.-divisionsholdet Fredericia.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker