Brøndby skal på jagt efter ny hovedsponsor
Arbejdernes Landsbank har været hovedsponsor i Brøndby siden 2017, men ved årsskiftet lader banken aftalen udløbe. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Arbejdernes Landsbank stopper som hovedsponsor i Brøndby ved årsskiftet, når aftalen udløber.
Brøndby skal finde en ny hovedsponsor.
Samme dag, som klubben solgte topscorer Kamil Wilczek, har Arbejdernes Landsbank valgt at stoppe som hovedsponsor ved årets udgang.
Her udløber den nuværende hovedsponsoraftale, der blev indgået i 2017 med en længde på fire år.
Fra 2021 skal der findes en anden sponsor til at pryde brystkassen på Brøndby-spillerne.
Samarbejdet tæller også et sponsorat af Brøndby e-sport, og derudover er Arbejdernes Landsbank også en fast bestanddel af klubbens fanzone.
Mens hovedsponsoraftalen udløber 31. december 2020, vil banken fortsætte sit engagement på et mindre niveau.
- Vi har opnået meget sammen, og nu mener vi, tiden er kommet til, at nogle andre skal være med til at løfte Brøndby IF endnu videre.
- Vi glæder os til at fortsætte som en mindre, men stadig meget aktiv partner, siger Peter Froulund, branding- og kommunikationsdirektør i Arbejdernes Landsbank.
Ritzau forsøgte uden held tirsdag at få en kommentar fra Brøndby-direktør Ole Palmå, men til klubbens hjemmeside fortæller han, at klubben skal ud at finde en ny hovedsponsor fra 2021 og frem.
- Vi ser frem til at udforske og finde det helt rette partnerskab, siger Ole Palmå til klubbens hjemmeside.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned