Uanset hvem Brøndby skal møde i fjerde kvalifikationsrunde til Europa League, så skal holdet spille to superkampe for at gå videre, siger Kent Nielsen.
Brøndby-træner Kent Nielsen vil ikke pege på ønskemodstandere forud for fredagens lodtrækning til sidste kvalifikationsrunde i Europa League.
- Hvem jeg håber på? Tja, det gælder om at få den bedste mulighed for at kvalificere sig til Europa league. Jeg ved ikke, hvem det er imod. Men uanset hvem vi trækker, så ved vi godt, at vi skal spille to superkampe for at gå videre, siger Kent Nielsen til Ekstra Bladet.
Brøndby er ikke seedet i næste fase af turneringen, hvilket betyder, at man risikerer modstandere som Valencia, Villarreal, Roma og Fenerbahce. Brøndby gik torsdag aften videre efter 2-2 på udebane mod Legia Warszawa.
- Jeg ved godt, at vi har marginalerne på vores side, men det havde de i første kamp, så over to kampe er det fair nok, at det er os, der går videre, siger Kent Nielsen om det samlede facit mod polakkerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned