Brøndby skal spille to superkampe

Brøndby-træner Kent Nielsen vil ikke pege på ønskemodstandere forud for fredagens lodtrækning til sidste kvalifikationsrunde i Europa League.
 
- Hvem jeg håber på? Tja, det gælder om at få den bedste mulighed for at kvalificere sig til Europa league. Jeg ved ikke, hvem det er imod. Men uanset hvem vi trækker, så ved vi godt, at vi skal spille to superkampe for at gå videre, siger Kent Nielsen til Ekstra Bladet.
 
Brøndby er ikke seedet i næste fase af turneringen, hvilket betyder, at man risikerer modstandere som Valencia, Villarreal, Roma og Fenerbahce.
 
I den blødere ende kan Brøndby også trække Austria Wien eller Slovan Liberec fra Belgien. Brøndby gik torsdag aften videre efter 2-2 på udebane mod Legia Warszawa.
 
- Jeg ved godt, at vi har marginalerne på vores side, men det havde de i første kamp, så over to kampe er det fair nok, at det er os, der går videre, siger Kent Nielsen om det samlede facit mod polakkerne. /ritzau/




Uanset hvem Brøndby skal møde i fjerde kvalifikationsrunde til Europa League, så skal holdet spille to superkampe for at gå videre, siger Kent Nielsen.

Offentliggjort Sidst opdateret