Brøndby skal til Island i Europa League
FCM skal møde Suduva, mens Brøndby trak Valur Reykjavik i Europa League. Sønderjyske får norsk modstand.
Der venter på papiret overkommelig modstand til både FC Midtjylland og Brøndby, når de træder ind i første runde af kvalifikationsturneringen til Europa League.
Efter mandagens lodtrækning står det klart, at Brøndby skal møde det islandske hold Valur Reykjavik.
Den islandske klub, der sluttede som nummer fem i den forgangne sæson i den islandske liga, er kvalificeret som forsvarende pokalmester.
Hvis Brøndby vinder sammenlagt i første runde, skal holdet i anden runde møde Hibernian FC fra Skotland.
FC Midtjylland bør også nemt vinde den første kamp i turneringen, hvor modstanderen bliver Suduva fra Litauen.
Suduva blev nummer fire i den litauiske liga i 2015-sæsonen. Både den islandske og litauiske liga spilles over et kalenderår.
Klarer FCM den forhindring, venter enten FC Vaduz fra Liechtenstein eller FK Sileks fra Makedonien i anden runde.
De to danske klubber var begge seedede til første runde af kvalifikationsturneringen.
Første kamp spilles 30. juni, mens der er returkampe 7. juli.
Brøndby starter på udebane, mens FCM spiller den første kamp hjemme i Herning, oplyser klubberne på deres respektive hjemmesider.
Sølvvinderen i den seneste superligasæson, Sønderjyske, træder ind i anden runde af kvalifikationen.
Lodtrækningen magede sig sådan, at norske Strømsgodset bliver modstanderen i Sønderjyskes europæiske debut.
Anden kvalifikationsrunde afvikles 14. og 21. juli.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned