Fodboldklubben Brøndby IF kan være glade for, at Morten "Duncan" Rasmussen for tiden viser storform. For spillet var ikke godt hjemme mod FC Midtjylland, og skuffende for værterne endte SAS Liga-opgøret 1-1, selvom "Duncan" ellers havde bragt Brøndby foran med 1-0 kort efter pausen.
Brøndby er en lidt underlig størrelse i denne sæson. Træner Kent Nielsens velkendte konservative stil bevirker, at Brøndby ikke kommer frem til så mange chancer eller sprudler, hvilket ellers er klubbens varemærke. Samtidig holdet faktisk det mest scorende i ligaen i denne sæson - blandt andet takket være to storsejre over HB Køge og FC Nordsjælland - men mod FCM var det for eksempel gæsterne, som i første halvleg kom frem til de fleste farlige situationer.
FCM-målmand Arek Onyszko, der for første gang optrådte med fodlænke i en kamp som følge af sin voldsdom mod eks-konen, havde i sit FCM-bur for det meste kun de yderst usmagelige verbale tilråb fra Brøndbys fans at koncentrere sig om.
Allan Kuhns FCM-tropper har stadig svært ved at vinde kampe. Spillet er til tider nydeligt, men det er som om, at midtjyderne er hæmmede, når de nærmer sig modstandernes mål. Det var Frank Kristensens to kæmpe afbrændere i første halvleg mod Brøndby et godt eksempel på. Han gjorde det dog godt igen, da han i anden halvleg udlignede til 1-1.
Brøndby er nu seks point efter OB's førerhold, mens FCM stadig hører til i bundstriden.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker