Brøndby-spillere til fans: Hold jer væk fra banen
Det er ikke kun Brøndbys ledelse, der fordømmer de tumultagtige scener på Brøndby Stadion efter onsdagens pokalkvartfinale mod FC København.
Spillertruppen beklager også i en samlet udtalelse på klubbens hjemmeside efterspillet oven på 1-0-sejren over ærkerivalerne.
- Det er simpelthen for farligt, at banen bliver invaderet, som det skete i går. Desuden kan det få store konsekvenser for vores allesammens klub.
- Selv om det skete i glæde over sejren, er det ikke i orden, og som samlet spillertrup tager vi afstand fra det og kan kun opfordre til, at det ikke gentager sig, hedder det i udtalelsen.
Det betyder dog ikke, at Brøndby-spillerne forventer, at fansene forholder sig helt i ro fremover.
- Vi håber, at alle fans vil blive ved med at støtte os med masser af sang og stemning fra tribunerne, skriver de.
Herudover fremgår det også, at ingen af spillerne har lyst til at kommentere det, der skete efter sejren, som kom i hus i den forlængede spilletid.
Efter slutfløjtet løb massevis af Brøndby-tilhængerne ind på banen for at fejre sejren med spillerne.
Nogle af dem bevægede sig imidlertid ned mod udeholdets ende af stadion, hvor der blev kastet romerlys frem og tilbage mellem de to holds fans.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker