Brøndby-sportschef: Elmanders årsager er alvorlige
Brøndbys tilhængere må fortsat væbne sig med tålmodighed for at se den svenske angriber Johan Elmander få comeback i Superligaen.
Elmander er for anden uge i træk fraværende i Brøndbys trup, og klubbens sportschef, Per Rud, oplyser til klubbens hjemmeside, at svenskeren har fået fri på ubestemt tid for at kunne opholde sig hos familien i Sverige.
- Johans årsager til at være i Sverige er alvorlige, og vi har fuld forståelse for hans situation. Der er intet pres fra vores side, og Johan skal tage sig al den tid sammen med familien, han har brug for, siger Per Rud.
- Jeg kan godt forstå, at vores omgivelser er utålmodige og gerne ser Johan i gang her i Brøndby. Sådan har både Johan og vi det også. Men når man løber ind i en svær familiær situation, som der er tale om her, så kommer fodbolden i anden række.
Brøndby hentede den 33-årige Elmander på en fri transfer denne sommer. Han spillede senest i Brøndby fra 2004 til 2006, hvor han var med til at vinde The Double.
Mandag aften spiller Brøndby sæsonens anden superligakamp, når Silkeborg gæster den københavnske vestegn.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned